Fadæse erkendt

Folkeskolen har i nyere tid uafbrudt måttet trælle under fikse pædagogiske nyskabelser.

Da man af oparbejdet irritation over folkeskolens ubehagelige evne til at opretholde et højt uddannelsesniveau og derfor ligeså irriterende manglende behov for nævneværdige pædagogiske nyskabelser i 1975 besluttede at afskaffe skolesuccesen, startede den pædagogiske idekværn og dermed folkeskolens nedtur. Man fabrikerede alle tiders mest fagødelæggende nyskabelse i skolens historie. Man rykkede ganske enkelt en stribe skolefag ud af den efterhånden foragtede traditionelle undervisningskreds og etablerede såkaldte valgfrie fag, som eleverne efter egne forventede glubende interesser kunne vælge sig ind på og dygtiggøre sig i på en helt anden engageret måde, end hvad de pligtige fag kunne præstere. Dette hele forgyldte fantasiprodukt faldt hurtigt som et vaklende korthus ved det mindste pust uden nogensinde at kunne præstere det enestående engagement, som den pædagogiske ekspertise havde pustet det op til at kunne. Først nu nær et halvt århundrede efter fiaskoen erkender man denne og prøver at skabe respekt omkring de kreative fag, som man af lutter dumhed ofrede i 1975. De praktisk/musiske og kunstneriske fag skal stykkes ved - som omtalt i NORDJYSKE (29.7.) - at gøre dem til prøvefag. Her er der tale om en veritabel pædagogisk kovending i forhold til klogskaben fra 1975. Og denne soleklare forbedring kan Danmarks Lærerforening bestemt ikke lide. For ideen er som en cadeau til fagligheden fostret af den politiske fløj, som foreningen ikke befinder sig på. Fra Danmarks Lærerforening hedder det derfor: "Man styrker ikke et fag ved at gøre det til et prøvefag. Man styrker det ved at give lærerne bedre muligheder for at undervise i det." Men samtidig gør foreningen alt for at modvirke lærernes forbedrede undervisningsmuligheder, der kunne fremkomme, hvis man igen måtte dele eleverne efter evner og forudsætninger. Skolen skal efter foreningens og venstrefløjspolitikernes ønsker indrettes, så undervisningsarbejdet er så besværliggjort som muligt. Og for at få det til at lyde bare en anelse acceptabelt, fabrikerer man med psykologbistand en af diverse uddannelsesundersøgelser modbevist påstand om, at netop når undervisningsarbejdet i de udelte klasser er så besværliggjort som muligt, så opnår man de bedste faglige uddannelsesresultater. Herudover har lærerforeningens pædagogkværn barslet med en nyskabelse, hvorefter de praktisk/musiske fag skal æltes sammen til én pærevælling og smøres ud på samtlige andre fag, hvor de kan tjene som kolorit på disse. Herved skulle begyndelsen være gjort til en længe ønsket opløsning af de fagligt hensigtsmæssige faggrænser i hvert fald for de praktisk/musiske fag. Og så er meningen, at vi alle skal falde hen i en salig tro på, at det endelig er lykkedes at skabe den skoleforbedring, der ikke kulsejler, som alle de forudgående.