Fædrene jord

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Pedersen er glad for den mark, hvor Nordjyllands navle ligger, fordi jorden har tilhørt slægten i mange generationer. Børnene Simon og Eva holder lidt nervøse pælen, mens far svinger køllen.foto: peter broen

Nå, er min mark verdens navle? Så må den da være penge værd. Landmand Per Pedersen hæver kæmpekøllen højt over hovedet og hamrer til, mens børnene Eva og Simon lettere nervøse holder ved pælen. På pælen sidder et skilt, som hvidt på blåt tydeligt fortæller, at dette er Nordjyllands navle. Per Pedersen ejer marken, som ingeniører hos Nordjyllands Amt har regnet ud, at den nye regions centroide befinder sig på. Præcist der, hvor pælen er hamret i jorden, ligger ganske enkelt regionens geografiske midtpunkt. Selv om Per Pedersen mener, at den godt to hektar store mark nu må være penge værd, har han nu ikke tænkt sig at sælge. Medmindre der kommer én og byder ham et pænt stort millionbeløb. - Marken har været i slægtens eje i mindst fire generationer. Så jeg føler en særlig tilknytning til jorden, og den følelse vokser faktisk, efterhånden som jeg selv bliver ældre, siger den 42-årige landmand. Oprindeligt hørte jorden til den midterste af de tre Mumgårde i Ryaa, hvor både Per Pedersens oldefar, bedstefar og far voksede op. Det flaskede sig sådan, at Per Pedersens farbror overtog slægtsgården, og faderen købte gården Vestervang i Vedsted Kær - et par kilometer vest for Ryaa. Farbroderen er forlængst død, og Per Pedersens forældre bor på plejehjem i Birkelse. Så i dag ejer den 42-årige landmand begge gårde og lidt mere til. Eller rettere sagt. Han ejer slægtsgårdens jord. Bygningerne er solgt fra. Marken, hvor regionens centrum ligger, har i årevis ligget brak med støtte fra EU. Faktisk udviklede det sig til et dejligt stykke natur med selvgroede pile- og juletræer. Men i fjor blev EU-reglerne ændret, så der ikke længere ydes tilskud til brakmarker, der på nogen måde kan minde om en skov. Derfor ryddede, pløjede og harvede Per Pedersen marken i foråret. Nu er der sået græs, som han regner med at slå første gang til efteråret. Ensilagen skal bruges som foder til kreaturerne. - Jeg synes nu, at det så pænt ud, da marken lå hen som uberørt natur med masser af dyreliv, funderer han. Selv om Per Pedersen råder over 100 hektar jord - inklusiv det han har lejet - kan han ikke leve af landbruget. Som langt de fleste andre bønder har han et fuldtidsjob ved siden af. Lisom konen. - Jeg går da med en lille drøm om engang at blive fuldtidslandmand. Men det sker nok aldrig, for det kræver alt for store investeringer, og branchen er for usikker til, at jeg tør kaste mig ud i det. Per Pedersen har et 7-15.30 job som arbejdsmand hos militærets køretekniske anlæg i Nørresundby. Hans arbejde består i at holde banen i orden, slå græsarealerne og sørge for, at køretøjerne er klar til eleverne, og når de skal synes. Vognparken består af 80 biler, så der skal én til syn rundt regnet hver tredje dag. Når han kommer hjem fra arbejde, venter der et nyt arbejde med fodring af de 20 Limousine ammekøer, som udgør stammen i kødkvægsbesætningen. Alle køerne - pånær et par stykker - har fået kalv i løbet af foråret og den tidlige sommer. Per Pedersens arbejdsdag slutter som regel ved 18-tiden. Bortset fra når der skal pløjes, sås, harves og høstes. Så er arbejdsdagen noget længere. Alligevel kunne Per Pedersen ikke drømme om at opgive landmandslivet. Han er så at sige genetisk disponeret. Engang forsøgte han sig med frilandskalkuner. Det gik sådan set udmærket, bare ikke for slagteriet, som lukkede. Så var det eventyr slut. Per Pedersen er mest til kvæg, men også åben for andre muligheder. Bare ikke svin. Det er ikke lige ham. - Tænk, hvis man lige kunne finde den helt rigtige fidus, siger han. Med både mor og far på fuldtidsarbejde er det nødvendigt, at børnene hjælper til på gården. 16-årige Eva og 13-årige Simon giver da også gerne en hånd med både ved fodringen og i marken. Datteren Eva er i øjeblikket ved at tage kørekort til traktor, så hun må køre på landevejen. Og den tre år yngre lillebror sidder også somme tider bag rattet på traktoren. - Ja, altså kun i marken og under behørig vejledning og opsyn, skynder faderen sig at indskyde. Begge børnene går på Vedsted Friskole, som familiens forfædre var med til at starte. Efter sommerferien skal Eva starte på Hørby Efterskole, og det er hendes plan at komme i gymnasiet bagefter. - Jeg tror, hun vil være lærer, foreslår faderen spørgende. Men det er Eva nu ikke helt sikker på. Foreløbig agter hun at nyde sommerferien. En lille uge af ferien skal hun med resten af familien, en anden familie og en single afsted på ferie i samlet flok. For to år siden var de - ni ialt - også afsted sammen. Dengang undersøgte de, hvad det ville koste at leje en bus og fandt ud af, at det var langt billigere at købe en gammel Ford Transit, hvor de alle kunne være. Dengang gik turen til Ungarn, og egentlig var det meningen at sælge bussen, når ferien var slut. - Men vi har bilen endnu, for det viste sig, at den er meget praktisk, når vi tager på skiferie sammen eller nogen skal hentes fra Lars Lilholt-koncert. Og så er det vældig hyggeligt at sidde så mange og snakke sammen i en bus. I sommer går ferierejsen kun til Ribe. Per Pedersen synes ikke, at der er tid til mere end fem dage. - Der er så meget, som skal gøres herhjemme. Og jeg har endnu ikke fundet nogen til at fodre kreaturerne, mens vi er væk. Det håber jeg lidt på, at vores nabo godt vil.