EMNER

Fælde for radikale?

EKSTREMISTER:Rrrring rrrring. - Goddag, det er Det Radikale Venstre i Horsens. - Ja, goddag, mit navn er Jens Jensen, jeg vil gerne melde mig ind i partiet. - Fint. Har du tidligere været politisk aktiv? - Ja, jeg er det endnu, jeg er faktisk autonom, men jeg synes, jeres politiske program lyder helt rigtigt. - Det’ godt, vi sender dig en indmeldelsesblanket. - Fint. Øhm, jeg vil lige spørge, om det gør noget, at jeg har en voldsdom? - En voldsdom? - Ja, vold og hærværk mod politiet under en demonstration mod zionisterne i Krystalgade. - Nå? Men, ja, hvad skal jeg sige? Du må gerne melde dig ind, men lad være med at nævne det der med vold mod politiet. - Det skal jeg nok. - Tak. Jeg sender dig blanketten. Farvel. --- Rrring rrring. - God dag, det er det Radikale Venstre på Frederiksberg. - God dag, mit navn er Jens Jensen. Jeg vil gerne melde mig ind... Osv. Ovenstående er frit opfundet, men jeg er sikker på, at lokale formænd for de Radikale; Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet ville svare på samme måde, hvis man opstillede samme fælde for dem, som Ekstra Bladet opstillede for Dansk Folkeparti.