Fælden klappede for skrottyve

Forsøgte at stjæle skrot hos Skov A/S

Helle Mogensen
To skrottyve fra Aars blev natten til lørdag anholdt, mens de var i gang med at stjæle skrot hos Skov A/S i Glyngøre.Arkivfoto: Poul Erik Bilstrup
Morsø 11. juli 2016 10:01

GLYNGØRE: To skrottyve på 22 år og 26 år fra Aars blev natten til lørdag anholdt, mens de var i gang med at stjæle skrot hos Skov A/S.

Inden anholdelsen blev skrottyvene set af et vidne, der alarmerede politiet klokken 23.05. Tyvene var ankommet til virksomheden i en lastbil med kran og var i færd med at laste skrot, da de blev opdaget.

- De kørte fra stedet, og i første omgang lykkedes det ikke patruljevognene at finde lastbilen, siger vicepolitikommissær Kenneth Rodam, lokalpolitiet i Skive.

En patruljevogn blev imidlertid i området, og klokken 01.15 var der gevinst.

- Lastbilen kom tilbage med skrot på ladet, og de to blev anholdt, siger Kenneth Rodam.

Efter endt afhøring blev de to sigtede skrottyve løsladt. Udover tyveri blev den 22-årige mand også sigtet for at køre lastbil, selvom han ikke har stort kørekort.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...