Nørresundby

Fælden klappede

{ NØRRESUNDBY: Fire unge mænd, som tidligere på ugen blev taget på fersk gerning, da en beboer bemærkede, at de var ved at stjæle en bil i Eriksholmparken i Nørresundby, er blevet varetægtsfængslet i grundlovsforhør. De fire er gamle kendinge hos politiet, og det var da heller ikke forsøget på biltyveri, der fik dommeren til at sætte dem bag lås og slå i fjorten dage men derimod andre ting, som politiet sigter dem for, bl.a. afpresning. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.