Gymnasiale uddannelser

Fælden smækker aldrig

Annemarie Morris har prøvet lidt af hvert i sin karriere

HJØRRING:- Jeg har jo haft det privilegium, at jeg har haft en far og mor, som har givet mig den gave, at jeg altid har følt mig elsket og god nok. Jeg tror, det giver en råstyrke i forhold til, hvad man tør give sig i kast med. Annemarie Morris er på syvende år forstander på Rødding Højskole og er for nyligt blevet udnævnt til medlem af Det Etiske Råd. Hun ser det som en sejr, at hun har haft modet til at give sig til det, hun har lyst til. - Mange har lyst til at lave noget andet, end det de laver, men de tror, at den måde de lever på er den eneste mulige. At fælden er smækket. Men sådan er det jo ikke. Selv blev hun født i Hjørring i 1952 og husker sin barndom i byen som noget trygt og godt. - Jeg var jo så privilegeret at gå i en god skole og et godt gymnasium. I 1970 blev hun sproglig student fra Hjørring Gymnasium, og samme år giftede hun sig med sin mand Michael Morris, som hun har tre sønner med. For Annemarie Morris er det vigtigt, at hun, selvom hun er en offentlig person, har noget, der er meget privat. Et sted hun kan være helt sig selv og være det sårbare menneske, som hun også er. Det sted er for hende familien. - Vi har altid haft et sammenhold baseret på respekt for hinanden, men ikke noget med at vi har været utroligt meget sammen og siddet på lårene af hinanden. Vi ved bare, at hvis der er noget, der er svært, eller hvis vi har en stor glæde, så er der nogen at dele det med, og det er faktisk vigtigt. Værdier gennem samtale Gennem sin karriere har hun i høj grad levet op til sin tro på, at fælden aldrig smækker. Rækken af ting, hun har beskæftiget sig med, er lang: Forlagsredaktør, gymnasielærer, formand for en musikforening, foredragsholder, rektor for Esbjerg Gymnasium og forstander på Rødding Højskole for blot at nævne nogle. Og senest har hun altså kunnet tilføje "Medlem af Det Etiske Råd" til den lange liste. - Jeg er utroligt glad for og stolt af det. Det er jo ikke noget, hvor man selv kan sige "Hallo, her er jeg, jeg vil gerne med i etisk råd!". Jeg er glad for, at nogen i Folketinget har tænkt på, at jeg kunne bidrage der. Hun er forberedt på, at det nok er et stort arbejde, men det er et arbejde, hun gerne påtager sig. - Mit mål skal være at sætte mig ind i problemstillinger, som jeg ikke har fantasi til at forestille mig. Jeg er sikker på, at rådet vil sætte nogle dagsordener, som jeg føler er relevante, og som jeg gerne vil være med til at rejse offentlig debat om. Hun tror på, at der bliver flere og flere store spørgsmål i tilværelsen på grund af den teknologiske udvikling på det sundhedsmæssige område og mener, at de bedst vil kunne løses en så bred og nuanceret samtale som muligt. - Og til dem, der ser på tilværelsen, og hvad man mener om de her store spørgsmål, som noget rent privat, må jeg sige, at det er det ikke. Hvis man vil fungere som samfund, så bliver der nødt til at være nogle fælles værdier, og sådanne værdier kan man kun nå gennem samtale. Hun har i mange år været kendt for selv at sige sin mening om alt, som for eksempel uddannelse, politik og medier. Og hun tør stå ved dem. En bedre fremtid for alle? - Jeg har haft en far, der opfordrede mig til, at man skulle sige det, man mente, hvem man var og stå ved det. Mange mennesker tror, at verden falder sammen, hvis man gør det. Men det gør den ikke. Og jeg tror, at den opfordring er noget af det vigtigste, forældre kan give deres børn. Noget af det, der harmer Annemarie Morris mest, er, at der i et privilegeret og godt samfund som Danmark er mange, som ikke har det godt. - Jeg spørger mig selv: Hvornår har vi opgivet troen på en bedre fremtid for alle? For det er helt klart, at i dag er det ikke meningen, at den skal være bedre for alle. Den skal være bedre for nogen. Det der med, at man synes, at der er nogen, der er mere en del af samfundet end andre, og derfor har mere ret end andre, det er jo en helt syg tankegang. Og den er stik imod vores demokratiske tradition. Hun er træt af devicen "Ansvar er noget, vi har for os selv, og hensyn har vi desværre ikke råd til". Ansvar er noget, vi har for hinanden og samfundet. - Vi må først og fremmest erkende, at vi ikke får en bedre verden eller et bedre samfund, medmindre vi alle gør os mere umage, gør os større ulejlighed og finder os i et vist ubehag. Man kan ikke drømme sig til det, det er hårdt arbejde.