Fælles kamp mod terrorisme

Mens først og fremmest amerikanske styrker på kun knap tre uger er trængt ind i Iraks diktator Saddam Husseins magtcentrum - og Saddam Hussein selv og begge hans sønner skiftevis bliver meldt dræbt og så alligevel ikke dræbt ved bombeangreb - er USA og England så småt ved at få hul på en diskussion om, hvad der egentlig skal ske, når krigen en dag er forbi. Efter et pressemøde, der har afsluttet to dages topmøde på neutral grund, i Belfast i Nordirland, har Englands premierminister Tony Blair understreget, at "vi er enige om, at FN skal have en afgørende rolle i genopbygningen af Irak". Det har fået USA's præsident, George W. Bush, til at tilføje, at "når vi siger, at FN skal spille en afgørende rolle, betyder det en afgørende rolle i alle aspekter af genopbygningen af Irak". Uden at Bush i øvrigt er kommet med uddybende detaljer. Men lige så indstillet USA umiddelbart virker til at lade et stærkt splittet og handlingslammet FN spille en central rolle efter krigen - lige så enerådende træder verdens eneste supermagt frem, når det gælder det rent retslige opgør. Her lader det ikke til, at USA er indstillet på at lade verdenssamfundet stille (krigs)forbryderne i Irak for en international domstol - dén slags har USA tænkt sig selv at tage sig af. Men den går ikke. Angrebet på Irak er ikke og har aldrig været ment som USA's og først og fremmest præsident Bush' private opgør med en slyngel, som hans far endte med ikke at kunne få ram på for 12 år siden. Angrebet har hele tiden været lagt an som led i et storstilet opgør med den verdensterrorisme, som Saddam Hussein menes at have givet sit meget vigtige bidrag til. Desværre viser sagen om retsopgøret efter Irak-krigen et USA, der her som i en række tidligere sager under George W. Bush har en tendens til at vende sig væk fra resten af verden for at ordne tingene selv. Men netop kampen mod international terrorisme, som alle af indlysende grunde fandt så umådeligt vigtig efter angrebet på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington 11. september 2001, er jo en fælles kamp i alle dens aspekter.