Fælles kamp

Mens opmærksomheden i Danmark på det seneste har været rettet mod farven af en kommende regering, er gældskrisen i Grækenland i gang med at teste styrken af det europæiske samarbejde. Landet - der ellers er kendt for sine flotte badestrande, historiske seværdigheder og gode mad - har endnu en gang stået øverst på dagsordenen grundet den stadig voksende gæld, og de konsekvenser en mulig græsk exit fra Eurozonen vil have for EU og os alle sammen.

EMNER 20. september 2011 06:00

Grækenland er ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid med et fald i den økonomiske vækst på mellem fem og syv procent og en arbejdsløshed på over 16 procent - og over 40 procent for unge! Til dette skal man lægge en kronisk mangel på troværdighed omkring den græske økonomi blandt investorer. Fiflen og manipulering med de officielle statistikker har betydet, at grækerne i årevis har levet over evne. Det har været hjulpet godt på vej af politisk sløseri, der har ladet den økonomiske lavine fortsætte. Konsekvenserne af en uansvarlig finanspolitik og dårlige politikere truer nu ikke kun grækerne, men giver store udfordringer for hele Eurosamarbejdet og alle medlemslandene. For skulle Grækenland være ude af stand til at foretage de nødvendige opstramninger af landets offentlige budget, kan det meget vel medføre en overhængende fare for græsk statsbankerot. Skulle det ske, må Grækenland højst sandsynligt forlade Eurosamarbejdet, hvilket kan medføre en dominoeffekt, hvor andre medlemslande med dårlig økonomi kommer under et gevaldigt pres. Selvom Grækenland er et forholdsvist lille land, kan det således have massive konsekvenser, hvis det bliver nødt til at forlade Euroen. Den helt store fare er, at der kommer flere kollaps i lande som Irland og Portugal - men værst i Italien og Spanien. Så vil Europa formentlig stå i en ny økonomisk krise, der vil berøre os alle sammen yderligere - også herhjemme i Danmark. For at undgå situationen, hvor Grækenland må træde ud Eurosamarbejdet, er der brug for handlekraft fra politisk side. Det er vigtigt, at Grækenland begynder at levere det spare- og privatiseringsprogram, som regeringen i Athen har forpligtet sig til for at modtage flere billige lån fra Europartnerne. Men i lyset af Eurosamarbejdets største krise nogensinde er det ikke nok, at Grækenland handler. Der er også brug for handlekraft fra EU's side. Derfor hjælper det ikke, at den politiske opbakning fra nogle Eurolande til grækerne svigter i disse dage. Finland, Holland og Slovakiet har allerede vist uvillighed til at sende flere penge til Grækenland igennem en ny hjælpepakke. Endvidere er tonen i Tyskland over for grækerne blevet mere skarp. Det er afgørende, at den politiske vilje ikke svigter nu. EU må påtage sig det tunge ansvar at være garant for, at Grækenland får bragt orden i økonomien. Kun derigennem kan man sikre markederne og Grækenlands tilbagebetalingsevne og genvinde investorernes økonomiske tillid til landet. Til gengæld skal grækerne vise, at de er villige og i stand til at foretage de nødvendige ændringer og omstruktureringer, hvis flere store lånepakker til landet skal retfærdiggøres. EU's rolle som garant for de økonomiske redningspakker har bundet Eurolandene sammen i et endnu tættere "skæbnefællesskab". Når vi er nået så langt sammen, ville det være uansvarligt ikke at fortsætte. Grækernes skæbne ligger ganske vist stadig i deres egne hænder. Men vores skæbner er også forbundne, og Grækenlands økonomiske overlevelse er også vores fælles ansvar. Ole Christensen er medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...