Skørping

Fælles værdier i Rebilds klubber

Klubmedarbejderne i kommunens 12 fritidsklubber har nu alle været igennem certificeringsforløbet til idræts- og bevægelsesfritidsklub, arrangeret af DGI. Afslutningen foregik i Skørping Idrætscenter forleden.

Klubmedarbejderne sætter klubberne i bevægelse. Privatfoto

Klubmedarbejderne sætter klubberne i bevægelse. Privatfoto

- Plads til forskellighed og fælles værdier er nogle af nøgleordene for fritidsklubberne, siger udviklingskonsulent Louise Gammelholm Poulsen. Kommende elever i 4. klasse får tilsendt bevægelsespolitikken og information omkring klubtilbuddet, og i hele juni måned er der åbent hus, så ny børn og forældre kan kigge forbi deres lokale fritidsklub. Den fælles certificering inden for idræt og bevægelse giver klubberne et fælles fundament, idet klubmedarbejderne er meget forskellige, lige fra 20 til 70 år og med vidt forskellige faglige baggrunde, såsom pædagog, smed, kok og lærer. Fritidsklubberne er et fritidstilbud for børn mellem 10 og 13 år, hvor de kan opholde sig efter skole. 332 børn gør brug af tilbuddet i dag.