Thisted

Fællesskab for alle i missionshuset

Samvær på tværs af alder var i centrum, da Indre Missions Nordthy kreds havde premiere på et nyt initiativ, en familiedag

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Uden hænder, men med masser af behændighed kan bolden sagtens holdes i gang. Her er det Victoria Møller, th., og Benjamin Boelskifte der spiller bold. Foto: Klaus Madsen

Missionshuset i Asylgade i Thisted er stort. Heldigvis for det, for huset boblede af aktivitet, da Indre Mission Nordthy kreds lørdag havde premiere på et helt nyt initiativ, en familiedag. Den er som arrangement betragtet afløser for et weekendarrangement, som i form og indhold rummede mange af de samme ting, som lørdag fandt sted i missionshuset, men som navnet siger - var bredt ud over en hel weekend. - Frem for at holde ved noget, som tiden måske ikke er til i øjeblikket, har vi prøvet at tænke i nye baner. Resultatet blev familiedagen og egentlig synes jeg, at den er rigtig godt modtaget, fortæller Kirsten H. Laugesen, et af de fire medlemmer i kredsbestyrelsen, som står bag det nye tilbud. Hen over formiddagen var der 55 mennesker i huset. Børn, unge og voksne. Ud på eftermiddagen kom nye til, mens andre tog hjem. Men dagens program var lavet, så folk kunne komme og gå. - Tidligere var man med weekenden igennem. Fra start til slut. Nu er der mulighed for at være med på de tidspunkter, der passer ind i dagens øvrige gøremål, siger Kirsten Laugesen. Hun tilføjer, at en vigtig tanke med dagens program var, at der skal være noget for alle. Børn, juniorer, unge og voksne. Det holdt stik. Der var liv overalt i huset - og nogle aktiviteter lød af mere, end andre. Man der var plads til det hele. Uanset om det var leg eller fordybelse.