EMNER

Fællesskab i opgangen

På Thorvaldsensvej får unge med psykiske lidelser frihed - og tryghed.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hver eneste dag årets rundt kan de unge i opgangsfællesskabet sikre sig hjælp og støtte fra medarbejderne - her Jette Lennø og Bente Tobar. Foto: Kurt Bering

Et lys er tændt i adventskransen på det juleklædte spisebord, og sofagruppen inviterer til hygge foran tv'et - lejligheden i stueetagen på Thorvaldsensvej 14 oser af hjemlig hygge. Men lejligheden er ikke beboet. Den udgør nemlig et fælles samlingspunkt og en tryg base for fem unge mænd med psykiske lidelser - de bor alle i egen lejlighed i opgangen. Allerede i oktober 2010 flyttede de første beboere ind i opgangen, og de klarede sig de første mange måneder med bostøtte ude fra. Opgangsfællesskabet blev først en realitet i juni i år. Og allerede nu har personale og beboere formået at bygge et rart og rummeligt fællesskab op. Denne onsdag byder pædagog Jette Lennø og social- og sundhedsassistent Bente Tobar på kaffe. Deres kollega, ergoterapeut Maria Ladefoged, har fri - og alle brænder de for at støtte og hjælpe beboerne i deres hverdag. - Den første tid brugte vi på at opbygge tillid til de unge, så de ikke så os som den løftede pegefinger. Vi skulle ikke være en "mor", der åndede dem i nakken konstant. Vi har også brugt tid på at gøre det hyggeligt i fælleslejligheden - for at vise, at det er rigtig hyggeligt at besøge os. På den måde er de unge lige så stille dukket op her, siger Bente Tobar. - De havde ikke rigtig noget med hinanden at gøre, inden vi kom. Kontakterne er blevet skabt her, stille og roligt på deres præmisser, supplerer Jette Lennø. Praktisk hjælp - og støtte Døren til fælleslejligheden står åben - og sådan er det hver dag alle ugens dage. For beboerne i opgangen skal altid føle sig velkomne. - De unge har deres egen lejlighed, og kommunen har lejet lejligheden i stueetagen, så de unge kan få støtte og hjælp, når de har brug for det i dagligdagen, fortæller Jette Lennø. - Og det kan være hjælp til både madlavning, økonomi eller til at håndtere svære følelser eller sygdom - vi er inde over mange ting, fortæller Bente Tobar. - Og vi vil meget gerne hjælpe og støtte til rengøring og oprydning. Flyder det omkring dem, kan det meget let påvirke tankerne, tilføjer Jette Lennø. - Vi laver aftaler med hver enkelt beboer - de bestemmer jo selv, hvordan vi kan hjælpe dem. Opgangsfællesskabet er en mellemvej mellem døgninstitutionen og det at bo selv i egen lejlighed med bostøtte. Vi er her i rigtig mange timer hver dag, tilføjer Jette Lennø. I hverdagene er der medarbejdere i opgangen mellem klokken 8 og 21, og i weekenderne fra 11 til 19. I nattetimerne er der ikke personale tilknyttet opgangsfællesskabet. Inden personalet rykkede ind i fælleslejligheden, måtte de unge sørge for at samle deres ønsker og gøremål i den afgrænsede tid, der var afsat til bostøtte. - De kan godt lide, at jeg for eksempel sidder hos dem et kvarter og snakker om, hvad der er brug for at støtte og hjælp i løbet af dagen - og så aftaler man måske at gå ud at handle to timer senere, fortæller Bente Tobar. Personalet forsøger at hjælp de unge med at give hverdagen struktur - eksempelvis med morgenvækning. - Men vil man i seng igen, gør de det. Det her er meget på beboernes præmisser. Vi kan kun fortælle, hvordan vi ser en hverdag, hvor man står op om morgenen, laver daglige gøremål og hygger om aftenen. - Vi træner i de mindre dagligdagsting i det miljø, de er i, siger Jette Lennø, og lader forstå, at de har respekt for de unges ønsker og behov. - Når vi går ind i deres lejlighed, går vi ind i deres hjem - og det gør en stor forskel i forhold til en institution. Brug for flere opgange Personalet ser det som en klar fordel, at opgangsfællesskabet ligger i et ganske almindeligt boligkvarter med det liv, der udspiller sig her - det får de unge til at være en del af "normal"-samfundet. Og den centrale beliggenhed giver beboeren frihed til selv at gå i byen for at handle og deltage i aktiviteter. Opgangsfællesskabet hører under Hedebo, og leder Birte Sørensen mener, at der er behov for mange flere af opgangsfællesskaber. - Vi håber bestemt, der kommer flere lignende tilbud - det er fremtiden, siger Birte Sørensen. Hun og medarbejderne ser mulighed for at opnå godt samarbejde og sparring, hvis der i naboopgangene kunne indrettes lignende tilbud. - I dag er medarbejderne meget alene med arbejdet. Et andet ønske er penge til fælles aktiviteter. Beboerne skal selv betale til aktiviteter og til eksempelvis fællesspisning, og det lægger en dæmper på de fælles oplevelser, der netop kan være med til at styrke fællesskabet og de sociale relationer.