Hulsig

Fællesspisning indvier ”nyt” forsamlingshus

HULSIG:I mere end et år har hulsigboerne arbejdet på at gøre deres forsamlingshus bare en lille smule tidssvarende. Nu er man kommet så langt, at det er tid at indvi det ”nye” forsamlingshus på Kandestedvej. Det sker på fredag den 1. juni, hvor der er fællesspisning. Det er Hulsig Borgerforening, der ejer bygningen. Bestyrelsen glæder sig til at vise de renoverede lokaler frem til foreningens medlemmer, til alle fastboende mellem Kandestederne og Tranestederne samt til sponsorer og andre som har støttet istandsættelsen. - Vi håber, at fællesspisning i forsamlingshuset kan blive en tradition, siger Kirsten Otterstrøm fra Hulsig Borgerforening.