EMNER

Fængsel for at spytte på politiet

En ung mand fra Mors må acceptere en tur i fængsel for at sende et par spytklatter.

Selv om en 20-årig mand fra Mors må acceptere 14 i fængsel, så slap han for en dom for voldelig opførsel en nat i april på et af Nykøbings diskoteker. Nogle havde udpeget den 20-årige, og det fik diskotekets dørmænd til at tage fat i den 20-årige. De havde endda et sæt håndjern, som de gav den 20-årige på og tilkaldt politiet. Den 20-årige var på sin side ganske utilfreds med behandlingen og forsøgte at forklare, at han intet havde med de påståede tumulter at gøre. Det fortsatte han med, da politiet ankom, men betjentene vurderede, at dørmændenes forklaring var den rigtige, og tog den 20-årige med. Det var her, at den unge mand ikke længere kunne vare sin mund både psykisk og fysisk, hvilket betød en dom for vold mod tjenestemand: To spytklatter og ordet ¿bøsserøve¿ blev sendt af sted mod betjentene. Det kneb med at huske Da så sagen kom for dommerne i retsafdelingen i Thisted, viste det sig, at den dørmand, som havde lagt den 20-årige i håndjern, ikke rigtig kunne huske episoden, samt at det meste af det, som han havde fortalt om tumulten inde på diskoteket, som den 20-årige skulle være skyld i, var kommet via en der havde fortalt om det. Derfor blev den 20-årige frifundet for den del, men spytklatterne kunne dommerne ikke komme uden om. Den 20-årige valgte at modtage dommen.