Fængsel og bøde for sort arbejde

AALBORG: Sort arbejde og manglende indbetaling af skat og moms koster en 54-årig mand fra Aalborg 60 dages fængsel og en bøde på 475.000 kroner. Manden havde i årene 2000-2002 arbejdet sort som gulvmontør, og det fik skattevæsenet nys om, da man i forbindelse med en virksomhedskontrol i Gentofte gennemgik samtlige bilag. Blandt dem var en faktura fra manden i Aalborg, som ikke var momsregistreret. I alt omfatter sagen 77 fakturaer, hvoraf sagens hovedperson selv har medvirket til fremskaffelsen af en del. Han havde dog ikke selv ønsket at være til stede, da retssagen mod ham skulle afgøres. Manden opholder sig nu i Sverige og havde via sin advokat givet samtykke til, at retssagen kunne gennemføres uden hans medvirkende.term