Fængselsbetjent på fri fod

Stadig sigtet for at bringe narko ind i statsfængsel.

En 34-årig fængselsbetjent fra Hjørring er stadig sigtet for at smule narko ind i Kragskovhede Statsfængsel, hvor han er ansat. Men betjenten er nu atter løsladt. Han blev varetægtsfængslet 10. januar, men løsladt torsdag 2. februar. - Han blev fængslet, så vi kunne undersøge sagen uden hans indblanding. Vi er nu så langt i efterforskningen, at han atter kan være på fri fod, oplyser anklager Torben Kaufmann. Anklageren kan endnu ikke komme med en præcis sigtelse, da han endnu ikke har overblik over materialet fra politiets efterforskning, men både betjenten og de to øvrige involverede i sagen er stadig sigtede. Der er tale om en 19-årig og en 21-årig indsat i statsfængslet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.