EMNER

Fængselsfolk: Stærkere bander

KØBENHAVN:Banderne er ved at være kørt trætte. Så optimistisk lød meldingen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), der onsdag gjorde status over sidste års bandebekæmpelse. Men den vurdering deles imidlertid ikke af landets fængselspersonale, der sidste år modtog i hundredevis af bandemedlemmer. - De, der sidder i fængsel, virker i hvert fald ikke særlig trætte. Tværtimod er banderne i stand til at rekruttere en del nye medlemmer, mens de sidder i fængsel, siger formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye. - Det er korrekt, at der er flere, der vil ud af bandemiljøet end tidligere. Men der er altså endnu flere, der vil ind, siger Kim Østerbye./ritzau/