EMNER

Fængselsstraf for Garden Party-vold

En 26-årig mand er blevet idømt fem måneders fængsel for at have slået og taget kvælertag på en vagt til Garden Party i Hjørring 27. august.

Det kostede en 26-årig mand fem måneders ubetinget fængsel at udøve vold mod en vagtmand ved Garden Party i slutningen af august. Foto: Bente Poder

Det kostede en 26-årig mand fem måneders ubetinget fængsel at udøve vold mod en vagtmand ved Garden Party i slutningen af august. Foto: Bente Poder

Episoden udspillede sig ved, at vagterne til festen havde observeret to mænd begynde at toppes. Da vagterne skilte mændende ad og prøvede at føre dem over til vagternes base for at udrede problemerne, ville den 26-årige mand ikke følge med. En af vagterne forsøgte at stoppe manden fra at stikke af, men blev slået i hovedet. Derefter måtte flere af vagterne gribe ind for at overmande den 26-årige, og i den proces tog den 26-årige også kvælertag på den vagt, som han netop havde slået i hovedet. Det var skærpende for straffen, at den 26-årige tidligere er dømt i lignende sager.