Nørresundby

Fængslet efter knivstikkeri

Retten varetægtsfængslede lørdag en 31-årig mand i fire uger, sigtet for at have stukket en 44-årig mand i siden med en kniv. Knivstikkeriet foregik i Østergade i Nørresundby.

De to mænd havde forinden begge været gæster på værtshuset Jackpot. Den 31-årige forklarede i retten, at han stak i nødværge. Han kærede derfor fængslingen til landsretten. Den 44-årige mand, der blev stukket med kniven, er uden for livsfare.