Tyverier

Fængslet efter politiaktion

LANGÅ:En 26-årig hobroenser blev søndag fængslet til foreløbig 5. februar. Manden er sigtet for omfattende tyverier af både indbo og en bil, og forinden måtte en større politiaktion til lørdag aften i Langå, hvor han havde forskanset sig hos noget familie. Politiet ville i kontakt med ham efter et tip, men han nægtede at komme ud at tale med betjentene. Han truede samtidig med, at han havde en pistol. Huset blev herefter omringet af en større politistyrke, men efter to timers belejring kom manden frivilligt ud og blev anholdt. Det var en hundeproppistol og ikke en rigtig pistol, han havde hos sig - sammen med tyvekoster og en stjålet bil.