Drab

Fængslet fire uger for drab

Trods erkendelse af dødelig vold blev 31-årig varetægtsfængslet stadig sigtet for drab

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 12:49

THISTED: Den 31-årige, som erkendte dødsvold mod en anden 31-årig mand mandag aften på Møllevej i Thisted, accepterede fire ugers varetægtsfængsling efter et lukket grundlovsforhør i retten i Holstebro.

Og sigtelsen er stadig for drab.

Samtidig bekræfter anklager Ida Marie Koldsted, Midt- og Vestjyllands Politi, overfor NORDJYSKE, at den 31-årige dræbte mand er franskmand.

På grund af de lukkede døre kunne hverken forsvarer eller anklager sige meget om den 31-åriges forklaring om, hvorfor han stak den anden 31-årige mand med kniv så mange gange, at den 31-årige døde.

Efterforskningen fortsætter, men de tekniske undersøgelser på gerningsstedet er indtil videre afsluttet.

Skader på armene

Anklageren ville dog ikke oplyse, om politiet har fundet gerningsvåbnet.

Den 31-årig sigtede havde skader på begge arme, da han blev ført ind til Grundlovsforhøret og de stammer fra det, der skete mandag aften.

Derfor skal en læge undersøge, om han skal fængsles i første omgang på en sikret sygehusafdeling.

Familien i Danmark til det 31-årige franske offer er underrettet, men hans familie i hjemlandet er endnu ikke fundet og har altså ikke fået besked.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden