Fængslet fire uger for knivstikkeri

29-årig stak 27-årig i benet mens sidstnævnte var holdt fanget i lejlighed.

En 29-årig mand fra Aalborg, der er godt kendt af Nordjyllands Politi, er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri. Den 29-årige stak en 27-årig mand i benet med en brødkniv på Signalvej i Vejgaard. Den 27-årige blev behandlet for sine skader på sygehuset i Aalborg, og efterfølgende fortalte han politiet, at han også havde været udsat for frihedsberøvelse, da han var blevet tilbageholdt i den 29-åriges lejlighed mod sin vilje. Baggrund ukendt - Det kom med i sigtelsen mod den 29-årige, da han søndag eftermiddag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved retten j Hjørring, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp, der dog ikke kan sige noget om baggrunden for opgøret. Også offeret er kendt af politiet i forvejen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden