Fængslet for dieseltyveri

Dommeren valgte lørdag at fængsle to mænd fra Frederikshavn i tre uger for at stjæle diesel.

Tyverier 1. februar 2009 10:03

De to tyve var sammen med en tredje mand i gang med at stjæle diesel fra en tank på Serritslevvej i Jerslev, da de blev opdaget og anholdt på stedet af politiet. Med sig i bilen havde de 1200 liter dieselolie, som forinden var stjålet fra DLG i Vrå. De to mænd, hvoraf den ene, en 44-årig mand, er særdeles godt kendt for lignende kriminalitet, blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, og altså fængslet i tre uger. Den tredje mand blev løsladt efter endt afhøring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...