Narkokriminalitet

Fængslet for hashhandel

KØBENHAVN:Hvis det er blevet sværere at købe hash på Indre Nørrebro, så kan forklaringen være, at en 21-årig mand fredag blev sat bag tremmer. Ifølge politiet har han solgt mindst 50 kilo hash i området omkring Folkets Park på Nørrebro. Den 21-årige hører til den hårde kerne af unge, der er godt kendt af politiet. Han var således for år tilbage hovedperson i opgøret mellem en gruppe unge og en dørmand på et diskotek. Under tumulterne blev den dengang 16-årige dreng snittet i hovedet af dørmanden. Han blev fængslet for 17 dage./ritzau/