Fængslet for knivstik mod sin mand

- Jeg handlede i nødværge under skænderi, sagde kvinde

Vold 25. marts 2003 07:00

SÆBY: Ved et grundlovsforhør i går i retten i Sæby fik en 25-kvinde fra Dybvad sin varetægtsfængsling forlænget i tre døgn. Hun er foreløbig sigtet for overtrædelse for grov vold efter straffelovens paragraf 245, der giver mulighed for at idømme fængsel i indtil fire år for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. I grundlovsforhøret erkendte kvinden, at hun lørdag aften undet er voldsomt skænderi i ægteparrets lejlighed havde stukket sin mand i benet med en kniv. Hun erklærede samtidig, at hun havde handlet i nødværge. Med opretholdelsen af anholdensen af den sigtede fik politiet tre dage til yderligere efterforskning i sagen. Den bliver afgørende for, om man fortsat vil kræve kvinden varetægsfængslet. Knivstikket skete, da parret var komme voldsom op at toppes. Politiet kom til stede, og den 42-årige mand blev bragt til behandling på skadestuen på Frederikshavn Sygehus. Herfra blev han dog udskrevet senere på aftenen, efter at det var konstateret, at knvistikket ikke var særlig alvorligt. Søndag formiddag skred politiet til anholdelse af den 25-årige kvinde på hendes bopæl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...