Fængslet for knivstik på sin mor

ÅRHUS:En 26-årig mand blev lørdag fængslet i Århus for et drabsforsøg mod sin 65-årige mor i Åbyhøj. Ifølge Østjyllands Politi blev moren stukket flere gange i ansigtet med en kniv. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger. Politiet kender ikke hans motiv, idet han ikke har villet fortælle om det. Overfaldet skete fredag aften ved kvindens hjem i Åbyhøj. Hun var selv i stand til at gå ind i ambulancen, da den ankom. Sønnen blev anholdt senere på aftenen, og politiet har fundet kniven, oplyser vagtchefen i Østjyllands Politi./ritzau/