Fængslet for overfald på hundelufter
42-årig mand fængslet for overfald på3-årig skagbo

Arkivfoto
SKAGEN:En 42-årig mand fra Skagen er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold mod en 63-årig skagbo.
Det oplyser anklager hos Nordjyllands Politi Ingrid Munch Hansen.
Den 63-årige mand blev overfaldet af den 42-årige mand torsdag aften ved 21-tiden, da den 63-årige gik tur med sin hund i et kolonihaveområde i Skagen.
Den 42-årige nægtede sig skyldig, og kunne ikke huske meget fra torsdag aften, da han havde været fuld.
Sigtelsen lyder på, at den 42-årige overfaldt den 63-årige, da han kom gående med sin hund på et stisystem, hvor han passerede den 42-årige mand, der stod og tissede. Da den 63-årige gik forbi den tissende mand, fik han besked på, at forsvinde med sin hund. Den 63-årige valgte at ignorere den udtalelse.
- Da han så var kommet lidt væk, kom den 42-årige løbende efter ham og tildelte han adskillige slag, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.
Ledte efter briller
Den 64-årige mistede sine briller ved overfaldet. Derfor gik han hjem og hentede en lommelygte, så han kunne lede efter sine briller.
- Da han kommer tilbage, er den 42-årige stadig på stedet, og han overfalder igen den 63-årige med adskillige slag og spark, siger Aage Pedersen.
Den 42-årige havde sikkerhedssko på ved anholdelsen.
Efter den 63-årige var blevet overfaldet anden gang, tilkaldte han politiet, der kom til stedet og anholdte den 42-årige.
Den 63-årige blev kørt til sygehuset med mindre skader.
De to mænd kendte ikke hinanden.
- Det er et groft og umotiveret overfald, siger Aage Pedersen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.