Fængslet for overgreb mod dreng

Kolding: Retten i Kolding varetægtsfængslede i går en 27-årig mand fra Kolding sigtet for overgreb mod en 12-årig dreng, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, lokalpolitiet i Kolding. Retsmødet blev holdt for lukkede døre. Ifølge sigtelsen drejer overgrebene sig om anden kønslig omgang end samleje. Ifølge politiet var den 27-årige tilknyttet en forening eller en institution som medhjælper, og det var i det regi, overgrebene fandt sted. /ritzau/