Fængslet for samuraidrab

Ringsted: En 45-årig mand er varetægtsfængslet i to en halv uge for i påvirket tilstand at have slået en bekendt ihjel med et samuraisværd natten til mandag. Den 45-årige nægter drab, men erkender at have ført det skarpe sværd, der hang på væggen i hans hjem i Fjellebro ved Ringsted. Ud over samuraisværdet hang adskillige andre blankvåben i hjemmet hos den 45-årige mand, og politiet fandt også en maskinpistol og en pumpgun hos den anholdte. Det 40-årige offer fra Roskilde var i selskab med en veninde på besøg hos drabsmanden og hans hustru, da det voldsomme snit i halsregionen faldt. Det står fortsat ikke klart, hvad der var årsagen til opgøret, men ifølge politiet havde gerningsmanden drukket en del i løbet af dagen og taget kokain. /ritzau/