Retspleje

Fængslet for sex med 12-årig

32-årig mand fra det nordlige Thy sigtes for igennem mere end tre år at have haft samleje og anden seksuel omgang med en nu 12-årig pige.

En 32-årig mand fra det nordlige Thy skal sidde varetægtsfængslet indtil 12. oktober, sigtet for over en periode på mere end tre år at have haft samleje og anden kønslig omgang med en nu 12-årig pige. Manden blev anholdt tirsdag aften. Grundlovsforhøret onsdag eftermiddag ved retten i Thisted blev af hensyn til pigen holdt for lukkede døre, og politiet er meget tilbageholdende med oplysninger om sagen. Pigen var højst ni år gammel Det ligger dog fast, at sigtelsen omfatter et antal forhold siden begyndelsen af 2007 - hvor pigen altså højst var ni år gammel. Der foreligger ikke noget om, hvorvidt den 32-årige har erkendt sig skyldig. Men manden valgte ikke at kære den fire uger lange varetægtsfængsling.