Bortførelser

Fængslet for vold og bortførsel

Bortførte kvinde og truede hende til tavshed med et jernrør

HJØRRING:En mand fra Hjørring er blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til den 13. juli. Det er sket efter en voldsom sag fra Hjørring, som udspillede sig i sidste uge. Manden er nu sigtet for vold, og trusler, samt for frihedsberøvelse efter han fredag den 11. juni tvang en kvinde til at køre en tur med ham i en bil. Den 27-årige mand - som er en bekendt af kvinden - havde besøg af hende i sin lejlighed i Hjørring, da han mod hendes vilje tog hende med på en køretur til udkanten af byen. Her blev manden voldsom og forsøgte at true hende til tavshed, oplyser Hjørring Politi. Manden truede kvinden med et jernrør, men smed på et tidspunkt røret og slog i hende i stedet med knytnæveslag. Den 27-årige nægter dog alt og har kæret varetægtsfængslingen til Landsretten.