Narkokriminalitet

Fængslet med svigermor for amfetaminhandel

28-årig mand fra Odense skal i fængsel med sin 47-årige svigermor

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

ODENSE:En 28-årig mand fik tirsdag i Retten i Odense en fængselsstraf på to et halvt år for handel med amfetamin.

Retten fandt det bevist, at manden havde omkring 1200 gram amfetamin, som det var hans agt at sælge.

Hans svigermor på 47 år fik to års fængsel for at have opbevaret stofferne for svigersønnen. Desuden fandt retten det bevist, at hun en enkelt gang havde overdraget 20 gram amfetamin til en kunde.

Ifølge fyens.dk foregik narkohandlen fra kvindens lejlighed i Bolbro ved Odense. Her skal hun blandt andet have opbevaret stoffet i sin fryser.

Svigersønnen har i retten forklaret, at han lagde stoffet i fryseren, uden at svigermor vidste det. Men den forklaring har retten ifølge netavisen tilsidesat.

Den 28-årige modtog dommen, mens svigermoren har udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om hun vil anke afgørelsen til landsretten.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst