Fængsling stadfæstet

Vold 22. april 2003 08:00

HJØRRING: Landretten stadfæstede i weekenden den afgørelse, som blev truffet i Kriminalretten i Hjørring fredag formiddag ved et grundlovsforhør. Her blev en 24-årig mand fra Hjørring, der har to voldsdomme bag sig, varetægtsfængslet frem til 1. maj. Manden har tidligere afsonet henholdsvis tre og fire måneder for voldsdommene. Manden har i øjeblikket også en verserende voldssag kørende i systemet, og han er nu desuden sigtet for i Løkken natten til fredag i påsken at have slået en 24-årig mand fra Åbybro så hårdt i ansigtet, at den 24-åriges tænder muligvis blev slået løse. Desuden flækkede manden læben. Ydermere lyder sigtelsen på at have slået en kammerat til den 24-årige fra Åbybro to gange i ansigtet med knyttet næve. Hjørringenseren, der sammen med forsvareren kærede varetægtsfængslingen til landsretten, nægtede sig i retten skyld i forholdene, som de var beskrevet i sigtelsen, men han erkender at have slået og udøvet vold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...