Fængslinger i narko-sag

FREDERIKSHAVN:To mænd blev i retten i Frederikshavn varetægtsfængslet i fire uger i en narkosag. Grundlovsforhøret fredag middag foregik bag dobbelt lukkede døre, så det var ikke muligt at få at vide, hvor meget og hvilken narko de to var blevet anholdt med. Det hele var faktisk så hemmeligt, at dørene blev lukket inden de to anholdte kom ind i retslokalet, så derfor er det heller ikke muligt at give et bud på deres alder.