Færdig med at være foregangsland – Libanon i dyb krise

LIBANON: For få år siden var Libanon et foregangsland i Mellemøsten med liberalisering og høje vækstrater. I dag er Libanon et land med flere kriser. Det har en valutakrise, stor gæld og korruption. Der er sult og arbejdsløshed og massive flygtningestrømme fra Syrien. Coronakrisen har nu gradvist nedlukket store dele af samfundet.

Libanon ligger ved Middelhavet og har godt seks millioner indbyggere. Landet grænser i nord og øst mod Syrien og i syd mod Israel. Det har en kyststribe mod Middelhavet i vest.

Det lægger et stort økonomisk pres på dette relativt lille land, at hver fjerde indbygger er flygtning fra Syrien. Den lokale valuta er kun ca. halvt så meget værd som for et halvt år siden.

Massefyringer og begyndende hyperinflation har skabt panik. Libanon har en offentlig gæld på mere end 500 milliarder kroner og er et af verdens mest forgældede lande målt i forhold til bruttonationalproduktet.

Verdensbanken anslår, at antallet af libanesere, der lever under fattigdomsgrænsen, vil stige fra 30 til 50 pct. Det vil ifølge Human Rights Watch bevirke, at godt halvdelen af befolkningen ikke vil have råd til mad og andre fornødenheder.

Der er beretninger om mennesker, der forsøger at sælge deres nyre for at kunne forsørge familien.

Protesterne i landet har hele tiden især været rettet mod bankerne, som anses for de største syndere, når det kommer til udsultning af befolkningen.

Bankerne servicerer de rigeste, mener man. Mens det er den brede befolkning, der må betale landets store gæld.

Befolkningen i Libanon kæmper bogstavelig talt for deres overlevelse på grund af den høje arbejdsløshed, det store antal flygtninge, den udtalte korruption og den manglende sociale retfærdighed og nu på grund af covid-19, som har lukket store dele af landet ned.

Panikken bevirker, at demonstranterne ser bort fra smittefare og udgangsforbud.

Der finder slagsmål sted mellem soldater og demonstranter.

Regeringen benytter coronakrisen til at fjerne folk fra gaderne.

For et par uger siden gik hundredvis på gaderne i Libanons sunnimuslimske højborg, Tripoli, der er landets næststørste by.

Meget blev ødelagt, bl.a. flere banker og militærkøretøjer. Soldaterne skød igen og dræbte en demonstrant.

Den økonomiske krise med deraf følgende stridigheder i Golfstaterne har siden 2015 medført, at 400 000 libanesere, der bor der, ikke sender så mange penge hjem som tidligere. Disse midler, der tidligere strømmede ind i landet, sikrede vækst, der blev brugt på finanssektoren frem for produktionssektoren.

Manglen på disse midler er grunden til, at en femtedel af landets indtægt er forsvundet.

Aya Majzoub fra Human Rights Watch skriver om Libanons alvorlige situation, nedlukningen af landet på grund af coronakrisen, den allerede alarmerende økonomiske situation og det faktum, at der ikke eksisterer et socialt sikkerhedsnet under libaneserne, har skabt en fuldstændig uholdbar situation.