Tyverier

Færdselskontrol gav 26 rapporter

Der var meget mobilsnak bag rattet

Politiet holdt tirsdag færdselskontrol i Frederikshavn, Albæk og Skagen. Det førte til 26 rapporter. Der var typisk folk, der kørte uden sele eller snakkede i mobiltelefon, der fik en bøde. Pizzeriaet Natalie i Lodsgade i Frederikshavn modtog søndag eller mandag en falsk 200 kroneseddel. Kopien har været så god, at det ikke blev opdaget, da den blev brugt som betalingsmiddel. En bil, der tidligere var meldt stjålet i Frederikshavn, blev tirsdag eftermiddag fundet udbrændt ved Hermelinvej i Frederikshavn. Det sidste døgn har der været tre indbrud i Frederikshavn Kommune. I en villa på Ålborggårdvej i Østervrå er der tirsdag i dagtimerne, blevet brækket en rude op. Tyvene er sluppet af sted med et fjernsyn og en computer. På Regulusvej i Frederikshavn er en rude, tirsdag aften, blevet knust i en dør, og der er stjålet et kamera, en Ipod og en flaske spiritus. Tirsdag aften har en villa på Peter Surhs Vej også haft ubudne gæster, her er der stjålet smykker.