Færdselsuheld i eftermiddagstrafikken
Mindre sammenstød og motorstop i overhalingsbanen

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
AALBORG:Omkring klokken 16.30 modtog Nordjyllands Politi en melding om en personbil, der holder stille i overhalingsbanen ved afkørsel 28 Aalborg Syd på E45 i nordgående retning.
- Vi har ikke sendt en ambulance derud, da der ikke skulle være tilskadekomne. Men bilen, som holder stille, skulle være kørt op i den forankørende, så der er lidt materiel skade på stedet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.
Det var en 44-årig kvinde fra Aalborg, der havde sat fartpiloten til sin bil og derfor var kommet til at køre op bag i en forankørende bil ført af en 34-årig mand fra Hjallerup.
Det ene spor i nordgående retning var i et stykke tid ikke farbart, og politiet opfordrede derfor til, at bilisterne skulle være ekstra opmærksomme i den travle eftermiddagstrafik.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.