Færdselsuheld med syv biler spærrer Hillerødmotorvejen

Begge vognbaner mod syd ved afkørsel tre på Hillerødmotorvejen er spærret. Mindst personer er kvæstet.

Hillerødmotorvejen er spærret mod syd efter et færdselsuheld, som involverer op til syv biler.

Det meddeler Vestegnens Politi. Der er tre til fire tilskadekommende, og flere af dem er fastklemte i deres biler.

- Man har bedt om, at der kommer ekstra ambulancer. Men vi er lige landet derude, og vi er ved at danne os et overblik over, hvor voldsomt det her er, siger vagtchef Lars Jørgensen.

Biler bliver tidlig fredag aften ledt væk fra motorvejen. Politiet kan endnu ikke give nogen melding om, hvornår man forventer, at motorvejen igen er åben.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.