Færdselsuheld spærrer vej syd for Odense

Stenløsevej ved Odense er spærret i begge retninger efter et færdselsuheld.

Trafikuheld 12. januar 2019 18:43

ODENSE: Stenløsevej syd for Odense var lørdag sen eftermiddag spærret i begge retninger på grund af et uheld.

Det skrev Fyns Politi på Twitter.

- Stenløsevej syd for afkørsel 51 i Odense er i øjeblikket spærret i begge retninger på grund af færdselsuheld. Politi og redningsberedskab er på stedet, skriver Fyns Politi.

Fyns politi oplyste klokken fem til Ritzau, at der er tale om et frontalsammenstød, men at det på det tidspunkt endnu ikke stod klart, hvad omfanget af skaderne var.

TV2 skriver omkring klokken halv syv lørdag, at to voksne og et barn er kørt på hospitalet efter ulykken.

De sad alle i den ene bil, mens der ingen tilskadekomne var i den anden bil.

Stenløsevej er genåbnet i begge retninger ifølge Fyns Politi.

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...