EMNER

Færge-bidrag til fælles bedste

Det handler om at skabe vækst.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Direktør Morten Stampe,E. Bodilsen Totalbyg A/S, th., rækker en økonomisk håndsrækning til færgeprojektet fra virksomheden i Glyngøre ud fra den betragtning, at en færge til Norge vil skabe vækst, men initiativet kræver, at man lokalt står sammen og støtter frem for at vente på, at andre gør det. Til venstre afdelingsleder Klaus Pederen fra virksomhedens Thisted-afdeling. Arkivfoto

Vejen over Skagerrak mellem Hanstholm og Kristiansand bliver mere overkommelig, jo flere der bidrager for at skabe de økonomiske forudsætninger for igen af få en færge i søen. Det siger Peter Laustsen, uddeler i Dagli"Brugsen i Vesløs. Her er det netop besluttet at bruge 10.000 kr. til at støtte bestræbelserne for at sikre de økonomiske forudsætninger for Thy Ferries projekt med en ny færgerute mellem Hanstholm og Kristiansand. - Mange små og større bække skal gerne ende med at blive til en stor å, siger Peter Laustsen, som ikke lægger skjul på, at støtten fra Vesløs også skal ses som hjælp til selvhjælp. - En del af de biler, der skal med færgen til og fra Hanstholm kommer forbi butikken - og nogle af dem holder ind hos os. Og det er i vores interesse at få folk i butikken, siger Laustsen og tilføjer, at selv om færgen er et Hanstholm-projekt, så skal den også tænkes ind i en helhed. - Derfor bør alle være interesseret i at støtte. Alle beløb kan medvirke til at gøre den forskel, som forhåbentlig giver resultater, siger han. Thy Ferries bestræbelser for at skaffe økonomisk grundlag for en ny færgerute bakkes også op af E. Bodilsen Totalbyg A/S. Virksomheden med hovedsæde i Glyngøre har ifølge direktør Morten Stampe skudt et sekscifret beløb i projektet. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag