Færgekroen klar til jazz

} HVALPSUND: Hvis man er til glad jazzmusik, kan man roligt allerede nu reservere tre torsdage i juli. Hvalpsund Færgekro følger nemlig op på traditionen og viser masser af musik. Det begynder torsdag 8. juli, hvor kroen og Hvalpsund får besøg af Godsejerens Jazzband. Det er såkaldt happy jazz, der især fremme i 50’erne men er på mode igen. Den efterfølgende torsdag er det en gammel kending på kroen, der kommer på besøg. Paul Harrison Band er der for fjerde gang, og hvis det ellers går som det plejer, bliver der rift om pladserne. Sæsonen sluttes 22. juli med Goodfellas, der leverer en forrygende omgang, som er meget svær at sidde stille til. I det hele taget kan jazzpublikummet roligt begynde at glæde sig. Kroen gør det igen...