Hanstholm

Færgemand med facetter

- Jeg holder af at se, når ting lykkes, og det er en fantastisk oplevelse, at være med til at starte noget nyt - næsten uanset hvad, siger Svein Olaf Olsen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Svein Olav Tekst: Jens Fogh Andersen Foto: Jens Fogh Andersen

Tænk stort - og tænk i nye muligheder. 53-årige Svein Olaf Olsen, manden bag det igangværende initiativ for at sikre Hanstholm en færge til Kristiansand i Norge fra 1. juni i år, har efterhånden gjort det til en livsstil at sætte ting i gang. Det er i sig selv en udfordring, hvor belønningen - eller glæden, er at se, når tingene lykkes. Det er mindst ligeså meget værd som et rent kontant udbytte. - Jeg har ingen problemer med, at andre kan få en gevinst ud af færgeprojektet, men lige nu handler det om at få de penge, der er nødvendige for at komme i gang, siger Svein Olaf Olsen, som er helt på det rene med, at der ikke er givet garanti for, at han overhovedet får en plads i det selskab, der skal drive færgeruten, han er sikker på bliver en realitet. Projektmageren understreger, at han i udgangspunktet har, hvad der skal bruges til dagen og vejen. - Uanset om du er rig eller fattig, handler det i bud og grund om at have et godt liv, og det har jeg med det, jeg laver, siger Svein Olaf Olsen. Lige nu er hans fokus, at der skal sejle en færge til Kristiansand. - Og når den sejler, har jeg et nyt projekt, som også involverer Hanstholm og færger, for Hanstholm og Thy rummer fantastiske muligheder, siger Olsen. Han er opmærksom på, at langt fra alle deler hans tilgang til begrebet "Tænk stort - se muligheder". - Der er altid nogen, som hellere vil finde en grund til ikke at være med. Det kan være min person eller andre ting. Det kan give skuffelser, men uden skuffelser er der heller ingen opture, siger Svein Olaf Olsen og tilføjer, at han er sikker på, at Thy Ferries bliver en "optur". - Starten er 1. juni, for vi skal nå sommersæsonen, så deadline nærmer sig hastigt. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag