Færgen sejler først på søndag

EMNER 22. marts 2007 05:00

HVALPSUND: Færgen Mary, der har været på værft i Assens i halvanden uge, kommer heller ikke tilbage i drift fredag. Den skulle ellers have været tilbage igen allerede i søndags efter et serviceeftersyn, men en af ramperne blev beskadiget af en bølge på turen hjem. Færgen måtte derfor vende om, og nu forventer Jens Chr. Olesen, chef for teknisk forvaltning, først, at den er tilbage igen i Hvalpsund i overmorgen engang.Det vil sige, at han ikke tør love, at den er i drift før søndag morgen. Hvis man vil vide, præcis hvornår sejladsen genoptages, kan man tjekke på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...