Grenå

Færgeproblemer i Grenå skaber travlhed i Frederikshavn

Op mod 15.000 flere passagerer vil sejle fra Frederikshavn

Arkivfoto Henrik Bo
Arkivfoto Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

FREDERIKSHAVN: Et uheld i Grenå giver fyldte færger i Frederikshavn. I løbet af tre uger forventes cirka 15.000 flere passagerer end normalt at sejle turen mellem Frederikshavn og Göteborg.

Det fortæller DR Nordjylland.

Det store antal ekstra passagerer skyldes, at Stena Lines færge mellem Grenå og Varberg i øjeblikket ligger stille. Det gør den, fordi den sejlede ind i en mole ved Grenå i sidste uge.

Men selv om mange turister nu går i land i Frederikshavn, så bliver de ikke nødvendigvis i Nordjylland.

Ifølge Stena Lines informationschef, Jesper Waltersson, har mange af de svenske turister allerede købt billetter til eksempelvis Legoland eller Djurs Sommerland. Og de planer har meget få valgt ændre.

Stena Line forventer, de kan sejle på Grenå-Varberg-ruten igen den 28. juli.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden