Brønderslev

Færre ansatte

Integrationsafdelingen flytter sammen

Integrationsområdet skal i højere grad integreres i Jobcenter-organisationen, og derfor samles aktiviteterne i Valdemarsgade i Brønderslev og på Rådhuset i Dronninglund. Arkivfoto

Integrationsområdet skal i højere grad integreres i Jobcenter-organisationen, og derfor samles aktiviteterne i Valdemarsgade i Brønderslev og på Rådhuset i Dronninglund. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Integrationsafdelingen flytter fra Rådhuset i Brønderslev til Jobcenteret i Valdemarsgade og mister tre medarbejdere.

Det er en konsekvens af, at der kommer færre flygtninge til Brønderslev Kommune.

Økonomiudvalget har netop sagt god for tilpasning af indsatsen.

Tallene viser, at antallet af flygtninge steg markant i løbet af 2015 og i første havdel af 2016. Siden er tilstrømningen af nye flygtninge faldet samtidig med, at Brønderslev Kommune har fået mange flygtninge i job eller uddannelse.

- Vi har målrettet fokus på at få flygtninge i job eller uddannelse hurtigst muligt og har en positiv udvikling på det område, konstaterer borgmester Mikael Klitgaard (V).

Han tilføjer, at udviklingen er hjulpet godt på vej af en positiv beskæftigelsessituation.

- Faktisk er der områder, hvor der bliver mangel på arbejdskraft - blandt andet inden for social- og sundhedsområdet.

- Og jo flere borgere på ledighedsydelse eller integrationsydelse, vi kan få i job, jo mere overskud bliver der til nogle af udfordringerne på eksempelvis ældreområdet, siger Mikael Klitgaard.

Når regnestykket gøres op, er antallet af borgere på integrationsydelse faldet med 100 fuldtidspersoner fra midt i 2016 til midt i 2017.

Ved udgangen af januar var der ifølge forvaltningens tal 135 fuldtidspersoner på integrationsydelse, omfattet af integrationsprogrammet i kommunen.

Én leder, to matrikler

Når to beskæftigelsesrådgivere og en familiekonsulent 1. april siger farvel til integrationsafdelingen, er Jobcenteret ifølge forvaltningen på niveau med de vejledende sagstal fra Socialrådgiverforeningen.

Fremover samles Jobcenterets administrative funktioner under én leder på to matrikler - nemlig på Jobcenteret i Valdemarsgade i Brønderslev og på Rådhuset i Dronninglund.

Integrationsafdelingen flytter fra Rådhuset i Brønderslev med virkning fra 1. september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst