Færre danskere på de varme øer

Vi stod - i procenter - for den største nedgang i 2002 på Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura

Turisme 1. februar 2003 07:00

For De kanariske Øer blev 2002 noget af et skidt år for turistindustrien. Det var nedgang over næsten hele linjen. I hvert fald i foråret og om sommeren. Først sidst på året begyndte det at gå lidt fremad igen. I de første 11 måneder var der næsten ni millioner turister på øerne. Det lyder af mange, men der var faktisk 360.000 flere året før. I procenter er nedgangen på næsten fire procent. I november begyndte det at hjælpe noget på det. Men ikke på alle øerne. Det er kun beboerne på Gran Canaria og på Fuenteventura, der kunne se flere i shorts blandt sig. Lanzarote og den lille La Palma må begge leve med en nedgang på fire en halv procent, Tenerife, den største af øerne, havde et minus på næsten tre procent. Og tager man øerne under et, var der et fald på 0,45 procent. Såvidt november. Statistikken - som gælder perioden januar-november, og som ikke indeholder indenlandske turister - viser, at det, regnet i procenter, er danskerne, først og fremmest, der har valgt øerne fra. Der var et fald på næsten 12 procent. I antal hoveder er det over 26.000 færre end året før. I rene talt er det tyskerne, der var de store nej tak'ere. Nedgangen var på over 200.000 - lig med næsten otte procent. Men danskere kunne man nu sagtens rende på. I runde tal: 100.000 på Gran Canaria, 65.000 på Tenerife, 25.000 på Lanzarote, 7.000 på Fuerteventura. I alt små 200.000 danskere - i selskab med næsten dobbelt så mange svenskere, en kvart millioner nordmænd og 175.000 finner. Irland var det land, der havde den største stigning i procenter, næsten otte. En forklaring på faldet kan være usikkerheden omkring euro'en. Den skandinaviske avis på Gran Canaria, Dag & Natt, mener, at det gik nogenlunde de første måneder, hvor både euro'en og pesetas'en var gangbar mønt. Men derefter, da euro'en var alene på banen, virkede det, som om der kom gang i både inflation og prisforhøjelser. Der var eksempler på, at en euro blev sat til at være lig med 100 pesetas, selvom den officielle kurs var en euro = 166,386 pesetas Dag & Natt mener dog, at prisstigningerne nu, i nogen grad, er bremset ned. Der er endda eksempler på direkte prisfald. Givetvis har også den faldende turiststrøm betydet, at priserne er blevet justeret ned, men det er nok snarere den fri konkurrence, der har sørget for, at de værste afrundinger begynder at blive rettet til, skriver avisen. Antallet af fastboende på øerne er i øvrigt i kraftig fremgang. Den seneste tælling viser, at der nu er 1,8 millioner med fast adresse på en af øerne. Og dermed nærmer sig sig den smertegrænse på to millioner, som myndighederne har lagt sig fast på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...