Fjellerad

Færre deltagere til motionscykelløb, men nogle kom langvejs fra

Michael Staun underholdt i Blenstrup i weekenden. ARKIVFOTO

Michael Staun underholdt i Blenstrup i weekenden. ARKIVFOTO

BLENSTRUP:Motionscykelløbet, som indledte Blenstrup Idrætsuge lørdag, havde lidt mindre tilslutning i år, idet der deltog 47 mod cirka 70 sidste år. Flere af deltagerne kom dog langvejs fra, blandt andet én fra Ribe, og én havde taget toget fra Langå til Skørping og cyklet derfra til Blenstrup. Hans Jørgen Pedersen fra Nøvling havde kone og to børnenebørn med, som så hyggede sig et par i timer i Blenstrup, mens morfar var ude at cykle 100 kilometer. Søndagens aktiviteter begyndte med optog gennem byen, hvor der var fire vogne samt Blenstrup Unibike Cykelklub, og præmien til bedst pyntede vogn gik til Frederik Frydenlund og Kasper Kristensen. Derefter var der stort kaffebord med nogle gode hjemmebagte kager til. Senere på eftermiddagen var der flot underholdning ved trubaduren Michael Staun, inden der var cowdance ved danserne fra Vaarst/Fjellerad. Bagefter fik publikum også lejlighed til at prøve at danse, og det var der 50, som benyttede sig af. 87 mennesker tog imod tilbuddet om at købe stegt flæsk og persillesovs til aftensmad.