Færre dør på job

Der er langt mellem de positive effekter af finanskrisen. Men netop den og den faldende aktivitet nævner fagforeningen 3F's næstformand, Steen Andersen, som nogle af årsagerne til, at antallet af dødsulykker på danske arbejdspladser igen i 2009 faldt.

Ifølge Nyhedsbrevet 3F er det uofficielle dødstal for hele sidste år 41, mens antallet året forinden nåede op på 48, og i 2007 var på hele 72. Det er primært inden for byggeriet, landbruget og industrien, der har været et fald, mens antallet af dræbte chauffører og i det hele taget arbejdsulykker i trafikken er steget./ritzau/