Færre forsørges

På fire år lever 319 færre af det offentlige i Morsø Kommune

Carsten Tolbøll
- Det er en glædelig tendens, som jeg kan bekræfte, omend ikke med de samme tal, siger jobcenterchef Jan Pedersen.
Morsø 12. april 2018 13:27

MORS: Det går fremad med beskæftigelse og velfærd. I Danmark og på Mors. En opgørelse fra Danmarks Statistik, offentliggjort af Ritzau, fortæller, at antallet af øvrige offentligt forsørgede i alderen 16-64 år faldt med 17.100 fra 2016 til 2017. 83 af dem røg ud af systemet til fordel for egen forsørgelse i Morsø Kommune, hvor der i 2017 registreredes 3165 på forsørgelse blandt de godt 20.000 indbyggere i kommunen.

- Det er en glædelig tendens, som jeg kan bekræfte. Det klare fald i antal forsørgede ligger på de forsikrede ledige, som er kommet i job, siger jobcenterchef Jan Pedersen, Morsø Kommune.

Pengemæssigt har Morsø på fire år nedbragt de årlige udgifter til forsørgelse med knap 60 millioner kroner. Men det er faktisk ikke det, der glæder borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) mest:

- Det handler om velfærd og livskvalitet, at man kommer ind på arbejdsmarkedet og får en spændende hverdag med kolleger og fællesskab. Men selvfølgelig glæder vi os også over at spare de mange penge, siger Hans Ejner Bertelsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...