Forsikringsvirksomhed

Færre job med bank og sikring

Nordjyske ansatte hårdt ramt - yderligere tilbagegang forventes

NORDJYLLAND:De nålestribede og specielt damerne i nederdel i bankverdenen har været nogle af de hårdest ramte på arbejdsmarkedet i Nordjylland. Der var i 1993 1.169 flere mennesker, der arbejdede med finansiering og forsikring i forhold til 2003. Det svarer til 19 procent eller næsten hver femte medarbejder i branchen, der er væk i Nordjylland. Til sammenligning har nedgangen i resten af landet været på 12 procent. Formand for Finansforbundet, Allan Bang, ser den nordjyske udvikling således: - Der er ingen tvivl om, at bankfusioner har sat deres præg på udviklingen. Det gælder for hele landet, at de store sammenlægninger over tid, af både det der i dag hedder Nordea og selvfølgelig Danske Bank, som har fusioneret over to omgange, har sat sit præg på udviklingen, siger Allan Bang. Den Danske Bank fusionerede først med Provinsbanken og Handelsbanken og derefter med BG Bank. I forsikringsbranchen har man set lignende fusioner, og derudover har flere forsikringsselskaber lukket deres afdelinger. - Forsikringsselskaberne har i højere grad centraliseret deres arbejde. De eneste, som jeg kender til, der går den modsatte vej, er Topdanmark, som har åbnet flere filialer, siger Henrik Frimand-Meier, formand for DFL, som er den faglige organisation for forsikringsansatte. Mangler lokalt Henrik Frimand-Meier har tidligere været ansat i Baltica, som nu hedder Tryg, og han oplyser, at Baltica på et tidspunkt havde 130 afdelinger rundt i landet. Nu har Tryg syv centre i de større byer og 35 filialer i mindre byer. - På grund af centraliseringen giver det en effektivisering. Vores medlemmer har oplevet flere fyringsrunder, men de er generelt altid blevet behandlet pænt. Nedskæringerne skete ved enten naturlig afgang eller genplacering, der hvor det kunne lade sig gøre, siger Henrik Frimand-Meier. - Personligt synes jeg, at det er ærgerligt, at man ikke har mere plads til det lokale islæt, der giver tryghed og en personlig kontakt, tilføjer han. DFL har lige hvad der svarer til 21 ledige fuldtidsstillinger i Nordjylland, og selvom det ikke lyder af meget, er det et stort antal i en branche, hvor man ikke lige flytter til et andet job. - Det er ikke så nemt i Nordjylland, da der sjældent er andre job. Generelt har vores medlemmer nemt ved at finde nyt arbejde, men det sker i hovedstaden, hvor der er flere arbejdssteder i branchen. Hvis man bliver ledig i Nordjylland, er det jo ikke sådan, at et andet forsikringsselskab lige står og mangler en ansat, påpeger Henrik Frimand-Meier. Hovedparten af de ansatte i forsikringsbranchen er kvinder, og når der sker en nedskæring i arbejdsstyrken, er det også kvinderne, der bliver hårdest ramt, som NORDJYSKEs tal også viser. Teknik fjerner damer Samlet tegner kvinderne sig for 764 færre i beskæftigelse, mens mændene holder inde ved 405 i job. Ligesom i forsikringsbranchen er det også kvinderne, der har stået for tur i bankverdenen. - Vi har set en flytning af opgaver på grund af teknik, der gør, at mange kassemedarbejdere er væk, siger Allan Bang fra Finansforbundet. - To elementer har gjort sig gældende i forhold til kassedamerne. Det er kvinder i 50-års-alderen med en meget lav faglig kompetence. De har i meget høj grad en personlig kompetence, som ikke er blevet efterspurgt så meget, så rent fagligt er det gået ud over kvinderne, siger Allan Bang. Udover effektiviseringerne i den enkelte bank, oplyser han, at det også handler om, at der er sket en større koncentration af arbejdet i Hovedstadsområdet. - Nogle har også flyttet job til andre områder. For eksempel har Nykredit flyttet 100 arbejdspladser fra Aalborg til Silkeborg, tilføjer han. Kræver kompetence Kassedamerne er altså væk, fordi meget er blevet automatiseret, og de der ikke fik efteruddannelse og blev genplaceret røg ud. - Finanssektoren har jo ikke været vant til så store nedskæringer. Vi er jo vant til, at er man først ansat, så bliver man der, til man skal på pension. Det er langt fra tilfældet i dag, siger Allan Bang. Hvis Finansforbundets formand skal tegne et billede af fremtiden for bankverdenen, er det meget kontant, for det handler næsten kun om en ting: - Der bliver efterspurgt højere og højere kompetencer. Det kan være svært at få ud af arbejdsgiverne, hvad man helt præcist efterspørger. Men hvis vi ser på, hvad pengeinstitutterne kræver af de nyuddannede elever, så er det meget skærpet i forhold til før hen, påpeger Allan Bang. Dyster fremtid Kravene til mere uddannelse kommer, ifølge formanden, i form af flere arbejdsområder og han peger på, at det i dag er den tunge rådgivning, der fylder i forhold til kunden. - Hvis man vil være i banken, kræver det en løbende udvikling i ens kompetencer. Selvom man ikke skal bruge det i morgen, skal man måske bruge det i overmorgen, pointerer Allan Bang. Selvom ansatte i forsikringsselskaber og banker tager efteruddannelse og tilegner sig flere kompetencer, skal man ikke forvente, at det så tegner et lyst billede af fremtiden. I følge Arbejdsmarkedsrådet vil der i april kvartal 2005 ske en yderligere tilbagegang i beskæftigelsen.