Færre kejsersnit

1. september 2005 06:00

København, onsdag /ritzau/ Antallet af kejsersnit er faldet med 650 fra første halvår sidste år til første halvår i år. Det svarer til, at 21 pct. af de fødende kvinder fik kejsersnit i årets første halvdel mod 22 pct. for et år siden. Det viser de nye tal fra Fødselsregisteret, hvor Rigshospitalet, der har flere vanskelige fødsler, topper listen med næsten 31 pct. kejsersnit. I bunden ligger sygehusene på Bornholm, i Haderslev og i Holstebro med omkring 13 pct. kejsersnit af samtlige fødsler. Andelen af kvinder som selv vælger at føde via kejsersnit er uændret på 8 pct. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...